Formålet med dialysen er at overtage nogle af de funktioner, dine raske nyrer havde.
Inden du skal starte i dialysebehandling, skal du have anlagt et permanent p-dialysekateter.
Dialysen foregår ved at dialysevæske lukkes ind og ud af bughulen via p-dialysekatetret. Rensningen af blodet sker i den tid dialysevæsken ligger i bughulen. Væsken skal skiftes dagligt med timers mellemrum. Læs mere under CAPD og APD.
Klik her for at se en kort animationsfilm, for at se, hvordan peritonealdialyse virker.
Peritonealdialysens princip
Det grundlæggende princip i peritonealdialyse er, at væske og stoffer i opløsning bevæger sig fra blodet i de små blodkar (kapillærer) i bughinden til dialysevæsken i bughulen eller omvendt. Væske, affaldsstoffer og glucose (sukker) skal passere tre barrierer i bughinden – jf. fig. 1:
Figur 1: Anatomisk skal transporten af væske og stoffer i opløsning fra blodkar (kapillærer) til bughulen krydse tre barrierer: Blodkarrenes endotelceller, det interstitielle bindevæv og bughulens beklædning af mesotelceller. Fra: J. V. Povlsen: ”Peritonealdialyse” Eidemak I, Bro S (Red). Dialyse, 2. Udgave. FADL’s Forlag 2005.
Mesotelcellerne til højre i figuren består af et enkelt lag celler, der beklæder indersiden af bughinden og giver bughinden en flot blank overflade.
Det interstitielle væv, bindevævet, i midten af figuren, der udfylder pladsen mellem endotelcellerne og de små blodkar. Bindevævet kan vokse betydeligt i tykkelse under mange års peritonealdialyse, men dette betyder ikke noget for transporten.
Kapillærerne (de små blodkar) er beklædt af endotelceller, der udgør den egentlige barriere ved peritonealdialyse. Transporten af væske og stoffer sker gennem et stort antal porer mellem eller gennem endotelcellerne.
Fysiologiske grundprincipper i peritonealdialyse
Der er nogle almene fysiske love, der gør peritonealdialyse muligt: diffusion, osmose og konvektiv transport.
Diffusion betyder, at stoffer bevæger sig fra et område med høj koncentration af stoffet til et område med mindre koncentration. Det kan sammenlignes med at sænke et tebrev ned i en kop varmt vand, hvor farve- og smagsstoffer langsomt fordeler sig til hele koppen pga. diffusion. Affaldsstofferne vil derfor bevæge sig fra blodet til dialysevæsken i bughulen så længe, koncentrationen af affaldsstoffer i dialysevæsken er lavere end koncentrationen af affaldsstoffer i blodet. Sukker vil derimod bevæge sig fra dialysevæsken til blodet, da koncentrationen af sukker i blodet er meget mindre end i dialysevæsken.
Osmose har betydning for, at ultrafiltration kan lade sige gøre. Ultrafiltration betyder, at væske trækkes fra blodbanen over i bughulen pga. af den høje koncentration af sukker i dialysevæsken. Væsketrækket skyldes osmose og svarer fuldstændig til det princip, et træ anvender til at trække vand fra roden og op til bladene. Under et dialyseskift er væsketrækket størst i starten og aftager gradvist, efterhånden som sukkeret fra dialysevæsken optages i blodbanen.
Konvektiv transport betyder at væsken der trækkes fra blodbanen til bughulen, trækker affaldsstofferne med gennem bughinden. Det er som at lave kaffe på en kaffemaskine, hvor det varme vand løber gennem kaffefilteret med kaffebønner og trækker farve- og smagsstoffer med sig gennem filteret til kanden. Et stort væsketræk bidrager derfor også til at gøre dialysen mere effektiv med hensyn til at fjerne affaldsstoffer.