Hvem kan klare
p-dialyse?


Basisviden

Hverdagen

Sundhed og ferie

Din psykiske tilstand

Praktiske forhold

CAPD skridt for skridt

APD skridt for skridt

Hvis du vil vide mere

Patienthistorier

Animationsfilm

Link til filmen "Nyresygdom, kropsforandringer og sexualitet"

Fastgørelse af
p-kateter

Link til filmen "Motion"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At rejse er at leve

I foråret 2011 var vi i Italien, min kone Annette, vores kat Mondo og jeg i 2 måneder. Dengang rejste jeg med 4 poseskift om dagen. Dette fungerede fint.

Her i august og september og ind i oktober, i alt 2 måneder, er turen gået til Sverige med en natmaskine ligeledes i campingvogn. Efter planlægning hjemmefra havde vi udset os to steder, hvor vi ville blive i længere perioder, og hvor vi så ville kunne få leveret væsker. Inden havde vi forespurgt begge steder, om der var ok for dem at opbevare og udlevere væsker, efterhånden som de skulle bruges.

Det var i Kukkolaforsen 15 km nord for Haparanda, som er ca. 1600 km fra Varberg.

Vi kunne sidde og se over til Finland på den anden side af Torneåelven, kun 150 – 200 meter væk. Grænsen mellem Sverige og Finland går ned midt i elven.

   

Vi medbragte selv væsker til de første 14 dage, da turen gik via Karlstad for at besøge nogle venner, som vi traf på Italiensturen. Manden var for øvrigt nyretransplanteret for 11 år siden og har det godt. Vi ville tage det stille og roligt på turen op nordpå langs den Botniske bugt, og derfor tog vi 2 eller flere overnatninger på hvert sted. Det passede mig ganske godt, så der var hviledag uden kørsel. Det er kun mig, der kan køre bilen. Efterfølgende har jeg dog indset, at det optimale vil være 3 overnatninger for mig, hvis jeg ikke skal blive for træt. Det kommer selvfølgelig meget an på, hvor langt der skal køres.

Efter 3 uger i Kukkolaforsen gik turen ind til Gällivare og videre ned gennem Lapland ad Inlandsvägen.

Ved Vilhelmina fik vi meget regn og strømsvigt. Maskinen kom dog i gang igen, men den lavede en del fejl. Derfor kontaktede vi sygehuset og min kontaktsygeplejerske, og det blev arrangeret, at vi fik leveret en anden maskine på campingpladsen.

 

Efter Vilhelmina kørte vi ind mod Norge via Vildmardsvägen, en helt fantastisk flot og anderledes tur. Her var der masser af fjelde, og det var også her på Klimpfjället, at vi fik to dage med minus 3 grader! Det var kun midt september. Vi fik at vide, at der normalt kom sne midt oktober, men nogle dage efter vores afrejse derfra og videre rundt på Vildmarksvägen til en plads i Gäddede, som ligger få kilometer fra Norges grænse, erfarede vi , at den første sne var faldet. Husk endelig at fylde tanken på bilen godt op, for der er kun få steder at tanke. Tag reservedunk med.

Vejret viste sig heldigvis nogle af dagene fra sin bedste side, så vi nød at være der og se de store vidder, rener i vejkanten og en enkelt campingvogn, der camperede vildt. Den flotte vej går fra Vilhelmina og ind til Klimpfjället og videre til Stekenjokk og ned mod Gäddede. Den kan virkelig anbefales på det varmeste.

Senere kom vi til Forshaga 20 kilometer nord for Karlstad. Der var mine væsker også klar til mig. Ligesom i Kukkolaforsen var personalet utrolig flinke og hjælpsomme, så jeg kunne hente væsker, som det passede mig. Nogle gange bragte de det endda til vognen.

Det har været en stor hjælp for mig, at alt dette har kunnet lade sig gøre. Vi har stort set kunnet rejse, som vi altid har gjort.

Så stor opfordring til alle: Tag endelig af sted……”At rejse er at leve”

Med venlig hilsen

Thorkild Leth

tl.hamleth@gmail.com

 

Tilbage til toppen

Printversion
StartPatienthistorier • Om omgivelserne