Hvem kan klare
p-dialyse?


Basisviden

Hverdagen

Sundhed og ferie

Din psykiske tilstand

Praktiske forhold

CAPD skridt for skridt

APD skridt for skridt

Hvis du vil vide mere

Patienthistorier

 Animationsfilm

Link til filmen "Nyresygdom, kropsforandringer og sexualitet"

Fastgørelse af
p-kateter

Link til filmen "Motion"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Altid medvind med en el-cykel

Som dialysebruger har man meget brug for motion.

Og man kan måske ikke det samme som før, hvilket jeg også opdagede. Jeg var vant til at cykle utrolig meget, men kræfterne var ikke de samme mere. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville opgive at cykle på grund af dialysen, så jeg måtte have en cykel med hjælpemotor på.

Jeg var ved mange cykelhandlere og prøvede mange. Valget faldt på en Batavus Padova Easy de Luxe.

En el-cykel må i henhold til lovgivningen ikke kunne køre af sig selv. I stedet hjælper den med at træde i pedalerne, således at det ikke føles så hårdt at cykle. Den jeg købte har 3 niveauer af hjælp, alt efter hvor stor behov man har, samt hvordan cykelterrænet er. Et lavt niveau til helt fladt terræn, et mellemniveau til lidt småbakker eller hvis man ikke har så mange kræfter, og så et højt niveau som jeg bruger til bakket terræn og strid modvind. Man sætter bare niveauet, og så cykler man som man plejer. Elmotoren sørger for, at det virker, som om man har medvind hele tiden. Og det virker enormt godt. Den kan køre 25- 30 km på en opladning.

En af de vigtige parametre jeg havde da jeg skulle vælge cykel, var at cyklen så fiks ud og ikke have et stort klodset udvendigt batteri. Batteriet på min cykel er ikke synligt, den ligger inde i forgaflen, og skal ikke ud for at oplades, der er et stik hvor man sætter ledningen til. En fuld opladning tager 4-5 timer, men da den altid står med stikket i om natten, kommer jeg altid ud til en fuld optanket cykel. Når man vælger en elcykel, er det meget vigtigt, at man får en med den nye type batterier, som ikke kræver, at man er meget omhyggelig med op og afladning. De nye batterier finder selv ud af det.

Cyklen har 7 udvendig gear, men man kan også få andre el-cykler med indvendig gear. Batavus cyklen har en meget let indstillingsmåde for styret, hvilket er noget man lærer at sætte pris på. Man kan uden brug af værktøj undervejs på en tur kan skifte cykelstilling, så man ikke bliver så belastet i ryggen.

Da el-cyklen ikke er helt billig, har den et dobbelt låsesystem samt en sikkerhedskode, således at den både er svær at stjæle, men også uanvendelig hvis ikke man har kodeenheden som sidder indbygget i det aftagelige kontrolpanel.

Cyklen er selvfølgelig tungere end en normal cykel på grund af batteriet, men det mærker man ikke når man cykler. Vi har købt en cykelstativ til bilen som kan have to cykler med, så vi tager cyklerne  med overalt. For at undgå problemer med punkteringer, har jeg fået sat specielle dæk på som er næsten punkter frie.

Jeg cykler meget igen. Jeg bor 10 km fra centrum, men det tager ikke lang tid at cykle derind. Og hvis min mand er med på hans normale cykel, så puster han en del for at holde trit med mig hvis jeg cykler til, og det er bare fordi han vil følge med mig. J

Tilbage til toppen

Printversion
StartSundhed og ferie • Altid medvind med en el-cykel